Trin 3-Holbæk
Roskildevej, Holbæk
På trin 3-Holbæk har Malthesminde seks pladser. Det er 6 individuelle lejligheder med et køkken og bad samt et dertil hørende fællesrum. Trin 3-Holbæk er centralt beliggende i Holbæk. De 2-3 værelses lejligheder ligger i en ejendom med i alt 7 lejligheder. Ejendommen er fredet og er et af Holbæk flotteste huse, tegnet som plejehjem af arkitekt Ivar Bentsen og opført i 1914.
Grunden til, at dette trin hedder trin 3, er, at det tidligere husede vores udslusningstilbud og dermed var sidste trin på vores “trappe”. Sådan er det ikke nødvendigvis mere. Vores trin beskriver ikke længere en progressiv trappe men skal mere ses som fire forskellige tilbud, der passer til forskellige beboere.
Læs mere om Trin 3-Holbæk
- Målgruppe
- Indhold
- Priser
- Husregler
Unge voksne anbringes her efter Servicelovens § 107. Aldersgruppe: 18-40 år.
Målgruppen kan beskrives som
- beboere der har svært ved at udvikle sig positivt i forpligtende fællesskaber (f.eks. dem på trin 1-Regstrup og 2-Vipperød) og derfor har brug for et tilbud, hvor beboeren kan koncentrere sig mere om sig selv og egen udvikling med mulighed for deltagelse i et fællesskab.
- beboere der har fået tildelt førtidspension eller flexjob, og som derfor ikke ser samme mening i strukturen på trin 1 og 2, der er målrettet uddannelses- og jobparathed.
- beboere der har boet en periode på trin 1-Regstrup, og som vil profitere af en mere individuel boform.
- beboere der har boet på døgntilbud og nu har brug for at botræne i en selvstændig lejlighed med støtte.
Malthesmindes trin 3-Holbæk ligger i en ejendom centralt i Holbæk. Ejendommen indeholder syv lejligheder, hvoraf Malthesminde råder over de seks. Beboeren får her en oplevelse af, hvordan det er at bo i sin egen lejlighed i en opgang med andre mennesker. Der er tilknyttet et fællesrum til trin 3-Holbæk, hvor der er tilbud om socialt samvær og fælles aktiviteter.
På trin 3 arbejdes der individuelt med beboerens handleplan og tilhørende målsætninger med fokus på selvstændiggørelse, så udflytning til egen bolig bliver mulig.
Tilbuddet på trin 3-Holbæk henvender bl.a. sig til borgere, der afviser et botilbud med baggrund i den forventning om deltagelse i fællesskabet, der ofte er på sådanne tilbud. Dette tilbud vil give disse borgere en mulighed for at flytte hjemmefra til et tilbud med egen lejlighed, hvorfra støtten vil tage udgangspunkt. På trin 3 er tilbuddet om fællesskab et mere frivilligt tilbud. Det vil for disse borgere være en mulighed for at træne det sociale i nærmeste udviklings zone.
Træning i ADL og socialt liv vil danne grundlag for, at borgeren senere kan flytte i egen bolig.
Faste vagter på Malthesminde – Trin 3
Tidsrum hvor der er kontaktpersoner på trin 3. Støtten gives oftest en-til-en, men fællesrummet vil også være åbent og give mulighed for socialt samvær.
Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | Lørdag | Søndag |
09.00-13.00 | 09.00-13.00 | 09.00-13.00 | 09.00-13.00 | 09.00-15.00 | weekend- aktivitet | Kort besøg 12.00-14.00 |
15.00-22.00 | 17.00-22.00 | 15.00-22.00 | 15.00-22.00 |
|
Hver beboer får 10 en-til-en timer, hvoraf de 5 er sammen med primær kontaktperson. Disse fem er ikke med i ovenstående skema men ligges efter aftale mellem beboer og kontaktperson.
Tidsrummet 17-22 bruges på tilbud om socialt samvær.
I weekenden er der mulighed for telefonisk kontakt med den medarbejder, der har weekendvagten.
Teamet af medarbejdere, der dækker trin 3-Holbæk, dækker også trin 2-Vipperød. Der er derfor mulighed for at få fat på en medarbejder kl. 7.00 – 22.00 mandag-torsdag, kl. 7.00-15.00 fredag. Desuden er der en nattevagtstelefon, som kan bruges ved akut behov for hjælp.
Prisen for en plads på trin 3 er 59.472 kr.
Inkluderet i prisen er en dejlig stor lejlighed inklusiv forbrug af varme, el og vand. Desuden en nattevagtstelefon til akutopkald.
Der kan købes flere støttetimer til en pris på 475 kr.
Prisen indeholder følgende leveomkostninger:
Husleje (2026) | 4900-7117 |
Varme | 875 |
El | 513 |
| Vand | 355 |
Fællesspisning | 417 |
Ulykkesforsikring | 113 |
Vaskeri | 100 |
I alt |
Øvrige udgifter og leveomkostninger afholdes af den unge selv.
Ud fra ovenstående fastsætter anbringende kommune en egenbetaling for beboeren.
Lejlighederne er mellem 42 og 61 m2. Der er et tilhørende fælleslokale på 30 m2.
Hovedregel: Tag hensyn til andre mennesker
- Kæledyr er ikke tilladt
- Det skal være ro til at sove kl. 22.00 på hverdage og kl. 00.00 fredage og lørdage.
- Ens kontaktperson er velkommen i ens lejlighed.
- Euforiserende stoffer er forbudt på hele grunden.
- Vold eller trusler om vold vil blive politianmeldt
- Målene i den kommunale handleplan er et fælles projekt, som beboer og bosted samarbejder om at lykkes med.