Teoretisk inspiration:

Den kognitive metode:

Kognitiv adfærdsterapeutisk metode er en metode, som er udviklet i 1960’erne og 70’erne, og som har fortsat sin udvikling op til i dag, hvor der hele tiden laves forskning på den effekt, som metoden har. Metoden bygger bl.a. på forståelsen af, at begge parter i relationen er ligeværdige, og at fokuspersonen er ekspert i sit eget liv, mens kontaktperson er ekspert på selve metoden, hvorfor de tilsammen kan nå langt med de adfærdsændringer, som fokuspersonen ønsker at lave i sin tilværelse. Der kan arbejdes både i strukturerede samtaler med brug af skemaer og konkrete redskaber, eller tilgangen kan være mere miljøterapeutisk og baseret på den samværsform, som man har med sine borgere. (Citat fra Malthesmindes supervisor Psynaps’ hjemmeside)

Den kognitive metode bygger på:

• Den samme situation kan opleves forskelligt af forskellige mennesker.
• Det er oplevelsen – tolkningen- af situationen, der giver den sin følelsesmæssige betydning.
• Vores tolkning af situationen opstår grundet vores baggrund og erfaringer. Det som man kalder kerneantagelser og leveregler. Hvilke antagelser har vi om os selv og verden? Og hvilke leveregler har vi til at håndtere verden med?
• På baggrund af denne tolkning af en situation påvirkes vores tanker, følelser og krop, der medfører en handling/adfærd.
• Ønskes en ændring i livet, giver det derfor mening at eksperimentere med ny adfærd og ad den vej få nye erfaringer, således at der åbnes for muligheden for at tolke situationer anderledes.

 Oplevelsen af Sammenhæng

På Malthesminde er vi inspireret af Aaron Antonovskys tanker om Oplevelsen af Sammenhæng. Antonovsky var optaget af, hvordan vi bevæger os mod en sundere tilstand, og af hvorfor nogle mennesker mestrer stress og modgang bedre end andre. Han kom frem til at mennesker præget af en stærk oplevelse af sammenhæng var mindre sårbare overfor stress og modgang. En stærk Oplevelse af Sammenhæng afhænger i følge Antonovsky af tre komponenter:

• Begribelighed er, når de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø er strukturerede, forudsigelige og forståelige. Vi kan bidrage til dette med tydelighed i kommunikation og krav til de unge. Således at de ved, hvad vi forventer af dem, og hvilke aftaler vi har indgået. På den måde opbygges en tillidsfuld relation mellem kontaktperson og den unge. Det giver den unge tryghed. Ligeledes bidrager et tæt samarbejde mellem de unge, deres sagsbehandler og os til at øge begribeligheden for den unge.
• Håndterbarhed
  Når vi arbejder med målsætninger sammen med den unge, er det vigtigt, at den unges mål bliver håndterbare dvs. at det skal være mål, som matcher den unges kompetencer. Samtidig skal målene være udfordrende, således at den unge udvikler sig og tilegner sig nye kompetencer. Oplevelsen af at tilegne sig nye kompetencer og udvikle sig er meningsfuld for den unge og styrker den unges selvværd.
• og Meningsfuldhed.
  At være Direktør i eget liv er meningsfuldt. Vi tror på, at de eneste, der reelt kan ændre noget i de unges liv, er de unge selv. Derfor er det vigtigt, at de er med i alle beslutninger og målsætninger angående dem. Det er de unge, der skal træffe nogle valg. Det, at træffe et valg, er meget motiverende og kan give stor styrke. De ansatte på Malthesminde er der for at tydeliggøre forskellige valgmuligheder, og de konsekvenser valgene har. Når de unge så har valgt, skal vi støtte dem i dette valg. Det gør den unge til Direktør i eget liv.

Det narrative perspektiv:

Udtrykket ”narrativ” betyder fortælling. Det narrative perspektiv indebærer en forståelse af, at livet får mening gennem fortællinger, og at fortællinger udgør et af livets grundvilkår. Styrken i det narrative perspektiv er, at nysgerrigheden i forhold til de konkrete problemer, som mennesker oplever, åbner muligheder for hver enkelt til at forholde sig til de dominerende ”problemhistorier” om sig selv og om andre. Igennem denne proces åbnes der mulighed for, at man kan komme i kontakt med sine egne foretrukne værdier, så man kan komme til at fortælle andre historier om sit liv. Derigennem får man styrke og en større grad af frihed. Og man får øje på flere handlemuligheder i sit liv. Der er altid en mulighed for at gøre noget andet med sit liv, end kulturen forventer. Sproget skaber virkeligheden!

Praktisk pædagogik:

 Vi tror på, at mennesker udvikler sig i relation med andre mennesker.

Derfor arbejder vi ud fra en overbevisning om, at relationen mellem os og den unge er grundlaget for at kunne hjælpe den unge videre i dennes udvikling. Først når der er opbygget en tillidsfuld og konstruktiv relation, kan vi hjælpe den unge med de områder, hvor den unge har eventuelle udfordringer.

Ligeledes er samværet med de øvrige beboere på Malthesminde af betydning for den unges udvikling. I gruppen af andre unge har man mulighed for at spejle sig, prøve synspunkter af, blive inspireret og motiveret.

Derfor vægter vi sociale arrangementer på stedet højt, således at de unge får mulighed for at skabe tillidsfulde relationer og udvikle sociale kompetencer.

 

• På baggrund af en ligeværdig og positiv relation tager samarbejdet med beboeren udgangspunkt i indsatsformålet og indsatsmålene fra handleplan eller VUM. På baggrund af disse udarbejdes i samarbejde med beboer konkrete delmål.

• Delmålene udarbejdes, evalueres og justeres på den faste ugesamtale med den primære kontaktperson.

• I arbejdet med delmålene bruges inspiration og værktøjer fra Den Kognitive Metode: Den kognitive Diamant, Pil op-pil ned, Eksponeringstrappe, Adfærdseksperimenter, Fordel/ulempe-skema mv.

• Dette arbejde skal resultere i, at indsatsmål og – formål nås gennem ny adfærd og ændring af kerneantagelser og leveregler.