Fastholdelse af unge i uddannelse – botræning i egne lejligheder – træning af sociale kompetencer

Find os på Tilbudsportalen

Trin 1

Gartnervænget, Regstrup

Huset er beliggende Gartnervænget 25A, 4420 Regstrup og indeholder fire store (61 m2) toværelses lejligheder med eget køkken og bad samt et fællesrum med køkken og tv-stue.

Læs mere om Trin 1-Regstrup

Målgruppen er unge i alderen 16-30 år med behov for daglig støtte.
 
  • Det kan være unge, der ikke er uddannelses- og aktivitetsparate og som vil profitere af struktur, bo-træning, samvær og aktiviteter.
  • Det kan være unge som har brug for et alternativ til en døgninstitution, eller unge der ikke længere har behov for en døgninstitution.
  • Det kan være unge, der skal udsluses efter psykiatrisk indlæggelse og som har brug for støtte i den videre behandling.
 
Det skal være unge, der kan indgå i et bofællesskab med andre unge og efterleve husreglerne, også når der ikke er personale.

Pædagogisk praksis

Forventningsafstemning: Ved indflytning udarbejdes en gensidig indflytningskontrakt, hvor forventningerne til beboerne beskrives, og hvor bostedet oplyser om, hvilke forpligtigelser de har over for beboeren.

Ugesamtaler:  Hver uge afholdes en ugesamtale mellem beboer og beboerens kontaktperson. Ugesamtalen tager afsæt i den pågældende beboers handleplan, således at indsatsen og samarbejdet med beboeren herom løbende evalueres og tilrettelægges derefter.  Samtalen er inspireret af den kognitive metode, hvor vi arbejder med beboerens tanker, følelser og kropslige reaktioner for at omstrukturere uhensigtsmæssige tanker og adfærd. Ugesamtalen og vores kognitive tilgang danner grundlag for håndtérbare, konkrete målsætninger, eksponeringsøvelser og fokusområder for den unge. Ugesamtalen indeholder desuden en konkret planlægning af beboerens kommende uge.

Udviklingen for beboeren sker i en vekselvirkning mellem fællesskabet og det individuelle.

Fællesskabet:

  • Ugeskema med dagsaktiviteter for de beboere der ikke er ude af huset på hverdage.
  • Et ugentligt husmøde, hvor man tale om trivslen i huset.
  • Alle formiddage om ugen er der aktiviteter, som de beboere, der er hjemme, forventes at deltage i.
  • Mange fælles måltider i løbet af ugen.
  • Fælles sociale og praktiske aktiviteter – også nogle gange med de øvrige huse. Det gælder f.eks. weekendaktivitet.

 

Det individuelle:

  • Egen lejlighed med individuel botræning. Fast rengøringsdag en gang om ugen.
  • Individuelle handleplaner, samtaler og målsætninger.
  • Individuelle hjemmeopgaver på ugesamtalerne.
  • Mulighed for individuelle praktikforløb
 
 

Husets faste struktur:

Faste vagter på Malthesminde trin 1.

Mandag TirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag

07.00 -13.30

Indkøb til huset og eget forbrug

07.00 -13.30

Tur ud af huset 

07.00 -13.30

 Rengøring egen lejlighed

07.00 -13.30

Køkken-

værksted

07.00-13.30

Fælles Fredag

 


10.00-14.00 

Klar til ny uge

13.30-17.00

En-til-en tid

13.30-17.00

Personalemøde

13.30-17.00

En-til-en tid

13.30-17.00

En-til-en tid

13.30-17.00

En-til-en tid

  

17.00-22.00

Fællesspisning

 

 17.00-22.00

Aftenhygge

 

17.00-22.00

Fællesspisning

 

17.00-22.00

Aftenhygge

 14.00-22.00
Weekendaktivitet sammen med de to andre huse  
 

Ud over denne faste struktur tilbydes alle beboere tre ugentlige en-til-en timer i tidsrummet 13.30-17.00. Er der behov for en-til-en støtte ud over dette, skal dette tilkøbes. Se i øvrigt under Priser.

Basistaksten på Gartnervænget er 67.579 kr. (2026)

For denne pris får man

  • En stor lækker lejlighed inklusivt forbrug.
  • Der er tilknyttet personale i huset 82 timer om ugen
  • Nattevagtstelefon ved akut behov for hjælp efter kl. 22.00.  
  • Mulighed for ADL-træning i fællesskab og i egen bolig.
  • En afdeling der tilbyder et ugeskema med fastlagte aktiviteter, der har til hensigt, at hjælpe beboerne til at blive klar til at flytte i egen bolig eller bolig med mindre støtte. Desuden hjælper strukturen i huset beboerne til at blive uddannelses- og jobparate. Hvis beboeren er i uddannelse eller arbejde, støtter vi op om dette.
  • Mulighed for træning af sociale kompetencer i fællesskab samtidig med muligheden for at trække sig til egen bolig.
  • Kost svarende til fire dage om ugen. Morgenmad og frokost alle hverdage. To fællesspisninger til aftensmad. Et tilbud om en spisning i weekenden.
  • Fælles medlemskab af træningscenter og foreninger.
  • Ulykke- og indboforsikring
  • Tv-pakke og internet.
  • Tre ugentlige en-til-en timer med primær kontaktperson. 
  • Mulighed for deltagelse i internt aktiveringstilbud. Her arbejder man med pædagogisk vicevært om praktiske opgaver i og omkring vores afdelinger.

Ekstra støttetimer kan tilkøbes for 475 kr. 

Prisen indeholder følgende leveomkostninger (2026):

Husleje (markedsleje)5592
El412
Varme446
Vand 216
Kost (4 dage om ugen)893
Internet og tv (ikke licens)178
Forsikring. Ulykke- og Indbo113

Øvrige udgifter og leveomkostninger afholdes af den unge selv.

En lejlighed er 61 m2. Fællesarealet er 35 m2. Hver beboers andel af fællesarealet er 8,75 m2

Ud fra ovenstående fastsætter anbringende kommune en egenbetaling for den unge.

Hovedregel: Tag hensyn til andre mennesker

  • Rygning forbudt i hele huset.
  • Personlige kæledyr er ikke tilladt
  • Der skal være ro til at sove kl. 22.00 på hverdage og kl. 00.00 fredage og lørdage.
  • Man har max en gæst på besøg efter kl. 22.00 på hverdage og kl. 00.00 fredage og lørdage.
  • Ens kontaktperson er velkommen i ens lejlighed.
  • Euforiserende stoffer er forbudt på hele grunden.
  • Alkohol indtages ikke i fællesrummet eller i samvær med personalet.
  • Vold eller trusler om vold vil blive politianmeldt.
  • Målene i den kommunale handleplan er et fælles projekt, som beboer og bosted samarbejder om at opnå.

Regstrup er en by med 2.094 indbyggere. I byen er en skole med 0-9 klasse og en idrætsforening med fodbold, håndbold, badminton og gymnastik.  Der ligger en Dagli’Brugs og flere pizzeriaer i byen.

Regstrup er en stationsby med både bus og togforbindelser til Holbæk, Kalundborg, København og Roskilde. Nærmeste større by er Holbæk, hvor der er en bred vifte af uddannelsesinstitutioner og fritidsaktiviteter. Rejsetiden til Holbæk er 7 minutter med tog og 22 minutter med bus.