Beskæftigelsesindsats (LAB §32)
På Malthesminde kan vi tilbyde et særligt tilrettelagt beskæftigelsestilbud. Vi forventer, at beboere på Malthesmindes trin 1 og 2, der ikke har skole, praktik eller uddannelse, deltager i dette tilbud for at blive klar til aktiviteter uden for Malthesminde.
Tilbuddet kan også bruges af Jobcenteret til borgere, der ikke bor på Malthesminde. Tilbuddet består af et individuelt tilrettelagt forløb som teknisk servicemedarbejder på Malthesminde. Tilbuddet er målrettet borgere, der har brug for afklaring af arbejdsevne eller borgere, der har brug for et særligt støttet forløb for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Tilbuddet kan også være en del af en STU.
Tilbuddet varetages af en håndværksuddannet medarbejder med pædagogisk erfaring.
Vi kan tilbyde individuelle tilrettelagte forløb, således at antallet af timer kan tilpasses den enkelte borger.
Beskrivelse af borgers kompetencer og udfordringer i praktikken er en af tilbuddet.
Ring for et individuelt tilrettelagt tilbud. Vi opfordrer til, at det kommunale jobcenter allerede ved indskrivning af borger på botilbuddet er opmærksomme på mulighederne i dette tilbud, således at tilbuddet kan starte op umiddelbart efter indflytning.